Familier

Hjælp naturen i Vesthimmerland og hjemme ved dig selv

""
Naturen har brug for, at vi giver en ekstra hjælpende hånd. Denne formiddag er vi er VILDE med VILJE og du kan være med.
Tid
10:00 - 12:00
Sted
Frederik IX Plads, Farsø (Græsplænen ved administrationsbygningen)
Bibliotek
Farsø Bibliotek
I samarbejde med
  • Naturekspeditionen
  • Vesthimmerlands Forsyning
Adresse

Frederik IX´s Plads 3
9640 Farsø
Danmark

Sensommer og efterår er gode tidspunkter at indsamle og så frø fra vilde planter, så du og insekterne næste år kan nyde fantastiske og farverige planter i din have.  

Det en god idé at indsamle frø fra planter, som i forvejen er i dit lokalområde, da jorden er afgørende for, om planter kan gro. Græsset ved forvaltningen er udlagt til vild natur, så her kan vi samle frø fra de vilde planter, som du kan få med hjem til haven. Vi fremstiller også fuglemad af naturens frø og frugter.

Vi laver fuglemad og kvashegn

Dette års Klima Karla-aktivitet er fremstilling af fuglemad af naturens frø og frugter, som skal gemmes til vinter, hvor fuglene har svært ved at finde føde og vi elsker at se dem på fuglebrættet. 

Denne formiddag kan du også få inspiration til, hvordan du kommer i gang med dit eget kvashegn. Kvashegn, fuglekasser og insekthoteller er nemlig gode levesteder for insekter og dyr. 

Vesthimmerlands Forsyning står også klar med vejledning og info om haveaffald, og sammen bygger vi et kvashegn ved kommunen. Efterfølgende kan du bygge fuglekasser og insekthoteller til at tage med hjem.
Arrangementet er en del af de Grønne Uger 41 - 42 i Vesthimmerland, som sætter fokus på bæredygtighed, klima, natur og miljø. 

Ingen tilmelding - du skal blot dukke op.