""

Brugerundersøgelse på biblioteket

Hvad synes lånerne? Vesthimmerlands Biblioteker laver lige nu en brugerundersøgelse blandt bibliotekets lånere. Hold øje med din mail-indbakke - måske er det dig, vi skriver til.

I den kommende tid foretager Vesthimmerlands Biblioteker en undersøgelse af vores brugeres tilfredshed med biblioteket. Undersøgelsen er en såkaldt Bibliometerundersøgelse, der foretages af analysebureauet Moos-Bjerre. De indsamlede svar giver værdifuld viden om brugernes syn på bibliotekstilbuddet i Vesthimmerland og kan gøre os klogere på, hvad forskellige brugergrupper, for eksempel børnefamilier, unge eller ældre, sætter pris på.

Har du modtaget en invitation til at deltage i brugertilfredshedsundersøgelsen, er din besvarelse derfor med til at sikre os viden om, hvordan vi kan skabe et endnu bedre bibliotek til dig.

Besvarelserne er anonyme, og data bliver ikke delt med andre.